Velkommen til Danmarks måske hyggeligste campingplads – lige ved Vesterhavet.
Her slår I teltet op eller parkerer campingvognen lige midt i Vestjyllands smukke landskab. Den naturnære oplevelse er gennemgående, og her i det fredede klitområde er alle pladserne unikke og skabt af naturens gang.
Uanset hvor I ønsker at bo, får I direkte adgang til den rå og uspolerede natur omkring Vesterhavet, samt campingpladsens skønne og moderne faciliteter.
Campingpladsens kuperede terræn er den ideelle beliggenhed til en charmerende campingoplevelse ved Vesterhavet. Pladserne er unikke, og I vælger selv, hvor I bor. Måske i en hyggelig “gryde”, omfavnet af naturen – eller en klit-top med skøn udsigt. Pladsen lægger både op til en campingtur i autocamperen og til den helt store vanlife-oplevelse.
Her er der plads til børn, hunde – ja hele familien kan nyde et ophold i den smukke, vestjyske natur. En ideel base for outdoor oplevelser, hygge og aktiv ferie.