Skagen Sydstrand Camping ligger tæt på Skagen. Det er en naturplads med direkte adgang til en familievenlig og dejlig strand, skov og klitter.
En hyggelig og dejlig campingplads med både pladser og Glamping Suites. De fleste af vores standpladser er mere end 100 m2 og omkranset af træer. Det betyder, at I har jeres helt egen oase midt i Nordjyllands smukke natur.
Skagen Sydstrand Camping er en børnevenlig campingplads. Udover den familievenlige strand råder pladsen over 3 legepladser, 3 hoppepuder og en minigolfbane.
Skagen ligger blot 14 kilometer væk og byder på et unikt og hyggeligt byliv samt en lang række af dejlige attraktioner og aktiviteter.
En af dem er Råbjerg Mile, der er en af Europas største vandreklitter og helt sikkert et besøg værd. Du finder Råbjerg Mile ca. 6 km. væk fra pladsen og har dermed en oplagt og meget smuk gåtur eller cykeltur derud.
På Skagen Sydstrand Camping har vi alt, hvad I skal bruge og moderne faciliteter. Hos købmanden kan du finde bagerbrødet til din morgenmad, i iskiosken finder du isen til eftermiddagssolen og hos grillbaren redder vi din aftensmad med gode pizzaer.