Se verdens største samling af moselig i udstillingen Mosefolket. Tollundmanden og Ellingkvinden har fået selskab af en række af de bedst bevarede og mest berømte nordtyske moselig. Nyd også stemningen i den æstetiske fotoudstilling RO, der er årets særudstilling.

Få historien om Silkeborg Slot og om egnens håndværk, fra den berømte Sorring Keramik til fine glas fra de lokale glashytter. Hør væggene tale i Jones’ stue, hvor snakken går over kaffebordet i nybyggerbyen.
Besøg også PAPIRMUSEET i papirfabrikkens gamle bøttebygning, hvor sedlerne til de danske pengesedler engang blev lavet. Prøv selv kræfter med papirfremstilling og tage en snak med de frivillige papirmagerne.
Få en helt særlig museumsoplevelse i BADEANSTALTEN anno 1920. I kælderen på Hostrupsgade 41A kan du dykke ned i en blanding af nostalgi og velvære. Badet står stort set som da det åbnede i 1920, hvilket gør det til en fungerende kulturhistorisk perle.
På BLICHEREGNEN i Thorning kan du blive klogere på digteren, jægeren og demokraten St. St. Blicher og hans tid. Her kan man også komme tæt på middelalderens måske vigtigste slag, nemlig slaget på Grathe Hede mellem kongerne Svend og Valdemar i 1157. Prøv dilemmaspillet og se om du kunne klare det bedre end de to gamle konger.
Klik endelig på billederne til inspiration og se også gerne mere på vores hjemmeside.


