I Jyllands Park Zoo kan du møde over 350 dyr fra surikater til søbjørne og sumpbævere. Giraffer, løver og zebraer – vi har alt, hvad der hører sig til i en zoologisk have. Du kan også besøge tivoliet med ponyridning og karruseller. Jyllands Park Zoo summer af hygge og er et perfekt udflugtsmål.
Der er endvidere mulighed for at grille medbragt mad eller I kan på forhånd bestille vores lækre grillbakker. Der er naturligvis mulighed for at købe forfriskninger, når du er her. For eksempel mad, slik, sodavand, kaffe og is.
Siden åbningen i 1969 har massevis af lokale og turister besøgt Jyllands Park Zoo (tidligere Haunstrup Dyrepark og Jyllands Mini Zoo), en vildt hyggelig dyrepark med atmosfære og traditioner beliggende lidt uden for Herning.
Poul Wittrup grundlagde parken i 1969, og i 1998 overtog Ove og Ingrid Nordestgaard den. Det er også Ove og Ingrid, som driver Jyllands Park Zoo i dag – og i øvrigt er det dem, som har ændret navnet til det nuværende.
I Jyllands Park Zoo finder du gratis parkeringsforhold tæt på indgangen.
Har du behov, tilbyder vi desuden kørestole til fri afbenyttelse og el-kørestole. Vores stisystem er handicapvenligt, så du kan sagtens komme rundt i parken i kørestol.
Du har desuden mulighed for at leje trækvogne og klapvogne til dine børn her i parken.
Naturligvis er hunde velkomne i parken, blot de holdes i snor.
Vi glæder os til at tage imod jer!