Energimuseet – en oplevelse der slår gnister
Nysgerrig, opdagelseslysten eller nostalgisk? På Energimuseet venter spændende oplevelser for hele familien. Oplev vores fascinerende lynshow med teslaspolerne og mærk statisk elektricitet, der giver højt hår!
Sæt strøm til historien
Energimuseet er smukt placeret ved Tange Sø, hvor Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket, stadig producerer elektricitet, som det har gjort i 104 år. Museet formidler elektricitetens betydning for samfundet – fra de første jævnstrømsværker til nutidens vedvarende energikilder. Oplev historiske vindmøller, ikoniske husholdningsapparater og pionerernes kamp for at bringe strøm ud til hele landet.
Mennesker, maskiner og megawatt
Besøgende kan udforske vedvarende energi, opleve interaktive installationer og se, hvordan innovative løsninger former fremtidens energiforbrug. Udstillingerne byder på alt fra historiske energikilder til moderne teknologi, der former fremtiden – måske vil du blive overrasket!
Vind og vand i naturen
Området omkring museet og Tangeværket byder på naturskønne omgivelser og historiske bygninger, der skildrer livet i Danmark efter elektricitetens indtog. Tag en gåtur på dæmningen eller gennem skoven hen til museets historiske vindmøller. Bliv også klogere på fremtidens energiløsninger, såsom Power-to-X, der faktisk har rødder længere tilbage, end man skulle tro.
The Museum of Energy connects the past, present and future. The museum is set by the beautiful backdrop of Lake Tange, water from which still drives the turbines at Denmark’s largest hydropower plant – Tangeværket.
Das Energiemuseum verbindet Vergangenheit mit Gegenwart und Zukunft. Das Museum ist wunderschön am See Tange gelegen, dessen Wassermassen unaufhörlich die Turbinen in Dänemarks größtem Wasserkraftwerk – dem Tangeværket – antreiben.

