Midt i København ligger Christiansborg Slot på Slotsholmen. Her kan du opleve, hvordan kunsten, arkitekturen og kongelige øjeblikke bygger bro mellem fortidens og nutiden. Bliv overvældet af Riddersalens omfang og detaljegrad.
Mærk den særlige atmosfære i Tronsalen, hvor H.M. Kong Frederik 10. blev udråbt fra balkonen i 2024. Gå på opdagelse i Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner, der viser 1.000 års danmarkshistorie. Tag også på en rejse tilbage i tiden med et besøg i de 800 år gamle ruiner under slottet.
Christiansborg Slot er stedet, hvor historiens største kongelige øjeblikke udspiller sig – og her får du en unik mulighed for at opleve dem på nært hold.
Beundr den imponerende Riddersal, mærk den særlige atmosfære i Tronsalen, og udforsk de Kongelige Stalde samt Det Kongelige Festkøkken.
Tag også på en rejse tilbage i tiden med et besøg i de 800 år gamle ruiner under slottet.
På Christiansborg Slot kan følgende opleves:
- De Kongelige Repræsentationslokaler
- Ruinerne
- Det Kongelige Festkøkken
- De Kongelige Stalde
- Slotskirken