Fredag den 30. oktober til søndag den 1. november er Autocamper Show igen klar til en weekend med inspiration og udstilling af de nyeste autocampere
AUTOCAMPER SHOW er Danmarks specialiserede messe for autocamperfolket. Her kan du se og opleve et stort udstillingsområde fyldt med de nyeste autocampere, campervans og udstyr.

På AUTOCAMPER SHOW kan du opleve mere end 24.000 m2 udstillingsområde med de nyeste autocampere og campervans, opdage nyt smart udstyr og booke dit næste eventyr i autocamper.
Når du har været på opdagelse i mere end 200 af de nyeste autocampere, kan du slå dig ned i vores loungeområder, spise på torvet eller høre inspirerende foredrag fra vores to scener; Drømmefangeren og Camp Talks.
Sceneområderne er en velbesøgt del af Autocamper Show, hvor både digitale nomader, eventyrer, tekniske genier, udstyrseksperter, freecampere m.fl. deler ud af deres viden, oplevelser, erfaringer, tekniske kunnen og brugbare tips og tricks.
AUTOCAMPER SHOW er både for ”autocamper-nybegyndere” og for garvede campere. Her kan I blive klogere på jeres behov eller opdage destinationer og smart udstyr, der kan gøre jeres næste tur endnu bedre.
Slå pløkkerne i og overnat i Camp C
Ønsker I at tilbringe hele weekenden på AUTOCAMPER SHOW, er der mulighed for at campere og overnatte i Camp C. Her er der adgang til toiletfaciliteter døgnet rundt, mulighed for tilkøb af strøm og om aftenen kan I nyde et lækkert måltid og lidt underholdning i Hygge-Zonen.


